Om boligselskabet

 

VELKOMMEN til GRØNNEGAARDEN

 

Lidt historie, nostalgi og praktiske bemærkninger.

 

Boligselskabet Grønnegaarden blev stiftet den 30. november 1923 som et datterselskab af Københavns Almindelige Boligselskab, der selv blev stiftet den 26. maj 1920 på initiativ af F.C. Boldsen og andre fremsynede mennesker.

 

I KAB sammenhæng hører Boligselskabet Grønnegaarden sammen med 9 andre søsterselskaber der hedder ”De Parlamentariske Selskaber” og danner grund-stammen i KAB. Grønnegaarden er et selvejende boligselskab, der administreres af KAB Bygge- og Boligadministration. Den daglige ledelse forestås af en af beboerne valgt bestyrelse på 5 medlemmer, der ifølge vedtægterne vælges for 4 år ad gangen.

 

Grønnegaarden er beliggende ved Borups Alle, Mågevej – som i øvrigt dengang hed Gyldenstensvej, Vibevej og Kærsangervej. Ejendommen er opført som en 3-etagers karré-bebyggelse efter tegninger af arkitekt Povl Baumann og er fra et tidspunkt, hvor boligmangel stadig var meget mærkbar, så man endnu var låst fast i en slags spændetrøje, der krævede den lukkede karré.

 

Borups Alle var dengang en næsten rørende landlig udfaldsvej med træbeplantning, der var kommet godt til vejrs og gav et godt bidrag til et grønt miljø. Povl Baumann gjorde sig al mulig umage for at videreudvikle samspillet mellem karreen og den grønne beplantning.

Karreens navn anslår, hvad projektets idé skulle være – Grønnegaarden.

 

Ifølge Bispebjerg Bydelsatlas har ejendommen ”høj bevaringsværdi,” og der må da heller ikke ændres på den udvendig, uden stadsarkitektens samtykke.

 

Grønnegaarden omtales – og kaldes af mange for ”Landsbyen,” og måske er vi da også lidt provinsielle herinde bag de lukkede porte. Da Baumann ikke havde mulighed for at etablere et stort, grønt fællesareal, fandt han på en lidt spidsfindig variant, idet han udformede karreen med gennemtræk – tre store porte, en mod Borups Alle og en i hver af kortsiderne, hvilket – i modsætning til ejendomme med blot en port, har givet alle beboerne en vis anpart i miljøet.

 

Beboerne overtager grundfondsbevis, som ikke forrentes eller amortiseres. Til de oprindelige grundfondsbeløb lægges iflg. vedtægterne, de efter repræsentantskabets vurdering fastsatte værdier af de af medlemmerne i tidens løb foretagne forbedringer. Boligernes indvendige vedligeholdelse påhviler beboerne.

 

Lidt nostalgi til slut: I salgsmaterialet fra dengang, hvor udlejningen skulle begynde står der: Grønnegaarden ligger smukt i Hjertet af den nye Bydel omkring Borups Alle. Forbindelserne med Sporvogn (kun 10 minutter til Rådhuspladsen) og Jernbane er ideelle. Mod nordøst ligger Vibevejens Skole*), med den store Sportsplads.

 

Mod sydvest har man fra Grønnegaarden den smukkeste Udsigt over den store åbne græsklædte Plæne foran Genforeningspladsen, som er anlagt omkring Sønderjyllands Genforening med Danmark i 1920. I fortsættelse af Plænen ligger Genforeningspladsen med forskellige Sportsbaner og som over frie Arealer fører op til det kendte Udsigtspunkt Bellahøj, med de smukke Parkanlæg og hvor der blev afholdt Dyrskue fra 1939 – 1967.

 

*) Nogenlunde samtidig med Grønnegaarden, blev Grøndalsvængets Skole bygget. I begyndelsen var navnet Skolen på Vibevej, men med en skoleinspektør som hed Svane, måtte man finde på et andet navn. Og således blev det. I øvrigt var skolens kaldenavn dengang ”Lille Amalienborg”, fordi dens storhed i både bygningskunst og omfang ledte tankerne mod det ypperste. Victor Nyebølle var arkitekt på den nyklassisistiske skole.

_______________________________________

 

Ovenstående er Grønnegaardens historie, kort fortalt af Poul Lindebjerg, der fra 1995 til 2014 var medlem af Grønnegaardens repræsentantskab og i mange år også af Lokalhistorisk selskab for Brønshøj, Utterslev og Husum.